logo

Torben Fischer Skagen ApS

Peter Anthonisens Vej 7
9990 Skagen

  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt
  • image alt

Torben Fischer Skagen ApS

Hvem er vi?

Virksomheden Torben Fischer Skagen er Skagens ældste VVS-virksomhed. Gennem årene har vi løst mange opgaver for både private og erhvervsvirksomheder. Vi tilbyder både blikkenslager-, smede- og VVS-løsninger til alle og hjælper også med mindre kloakarbejde. Vi sørger altid for at levere den helt rigtige løsning for vores kunder. Vi ved at vi lever af vores kunders tilfredshed med det udførte arbejde.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

  • Vi istandsætter gamle badeværelser og opsætter nye med fokus på design, funktionalitet, kvalitet og garanti.
  • Løber cisternen i toilettet eller er der gennemtæringer på faldstammen, så hjælper vi gerne med at udbedre det for dig.
  • Er armaturer nedslidte eller drypper vandhanen, så kommer vi gerne forbi og får det til at fungere igen.
  • Alt indenfor VVS-arbejde med vand, varme og sanitet er vi eksperter til og vi sørger for at du ikke skal bekymre dig om rør, afløb, termostater og vandhaner.
  • Vi udfører gaseftersyn på dit gasfyr, hjælper med tilslutning af naturgas og tilslutter dit gaskomfur.
  • Indenfor varmekilder i form af gulvvarme, radiatorer og større varmeanlæg er det vigtigt for varmeregningen at installationen er indstillet og tilpasset optimalt. Hos Torben Fischer Skagen er du sikker på ærlig og professionel rådgivning.
  • Også optimal udnyttelse af fjernvarme er en af vores kernekompetencer og vi klarer alt indenfor reparation, veksel-udskiftning samt udskiftning af vandvarmer eller gennemstrømsvarmer og tilhørende styresystemer.
  • Vi udfører desuden hovedeftersyn, hvor vi laver en samlet efterberegning og alment eftersyn af fjernvarmeinstallationer.
  • I sommerhuset klarer vi gerne den løbende service med eftersyn af sommerhusets vvs-installationer og kan klare nedlukning af varme- og vandanlæg i de perioder, hvor huset står tomt samt tilse sommerhuset, så du altid er sikker på at husets installationer er i orden.
  • Ønsker du nye bordplader til køkken eller badeværelse, har vi over lang tid oparbejdet en stor erfaring med at vælge de rigtige materialer til rummets anvendelse og design.
  • Skal du have lavet energioptimering, så vejleder og rådgiver vi både virksomheder og private om udnyttelse af sol og jordvarme.
  • Er tagrender eller nedløbsrør utætte udfører vi desuden blikkenslagerarbejde, hvilket også indbefatter inddækning af tage eller facader.
  • Foruden de traditionelle blikkenslager og VVS-opgaver udfører vi ligeledes mindre kloak-arbejdsopgaver. Det gælder rensning af afløb i bryggers, bad og køkken samt højtryksrensning af rørsystemer og opsætning af faskiner.

Hvor finder du os?

Du skal ikke tøve med at kontakte os, hvis du står overfor en udfordring. Du finder os på Peter Anthonisens Vej 7 i Skagen. Herfra kører vores montører ud og hjælper alle vores mange tilfredse kunder. Søger du hjælp i Hulsig eller Aalbæk, så er vi også klar til at rykke ud og hjælpe med både helårshuset, sommerhuset eller virksomheden.

Hvad er vores historie?

Firmaet startede på C.S. Møllersvej 1A i Skagen med Mester Nielsen i spidsen. Han fik senere kompagnonen Poul Fischer i 1945. I 1954 overtager Poul Fischer virksomheden, som på det tidspunkt drives fra Kappelborgvej (Det gamle bryghus). I 1957 flyttes virksomheden til Damstedvej 21 og i 1967 overtager John Fischer og virksomheden hedder da Poul Fischer & Søn. John Fischer overtager i 1979 og flytter senere ud på virksomhedens nuværende adresse. Her har den ligget siden 1986 og drives i dag af Torben Fischer og hvem ved… Måske tager næste generation over herfra.

Hvad er vores værdier?

Hos Torben Fischer Skagen lægger vi vægt på godt, solidt håndværk. Vi benytter således kun gennemtestede og anerkendte produkter. Hos os vil du altid møde en VVS-montør, der har styr på løsningen af din opgave. Med mange års erfaring og fokus på den håndværksmæssige kvalitet, står vi inde for alt, hvad vi laver med stor faglig stolthed.